Sådan finder du den bedste gamerstol

dreng der gamer computer

Man skal aldrig gå ned på udstyr. Det ved de fleste gamere efterhånden, men oftest er der tale om mekaniske tastaturer, mus med høj DPI og headsets med en krystalklar mikrofon. En god gamerstol er dog mindst ligeså vigtig, hvis ikke vigtigere.

Gamerstole er endelig kommet ned i et prisleje, hvor alle kan være med, så der er altså ingen undskyldninger for ikke at sikre dig den bedste komfort.

Undgå langvarige belastningsskader i ryggen, nakken og armene ved at træffe det helt rigtige valg fra start, så du bekymringsfrit kan slå dig løs på den virtuelle slagmark.

Hvorfor er det vigtigt med en god gamerstol?

Lad os være ærlige, de færreste gamere nøjes med at spille en time eller to ad gangen. Når man sidder mange timer foran computeren, er det også vigtigt, at man sidder ordentligt.

Alt for mange almindelige kontorstole på markedet er ikke designet til gaming eller langvarig aktivitet foran computeren. Billige kontorstole støtter ganske enkelt ikke langt nok op på ryggen, hvilket er med til at forværre din kropsholdning, når du sidder i stolen. Det kan også give belastningsskader, når du selv prøver at rette posituren og spænder i kroppen.

En gamerstol har et højt ryglæn, der støtter dig fra lænden og op til nakken. Det lader din krop slappe af, så du kan fokusere på at præstere bedst muligt i dit yndlingsspil, uden at føle smerte.

Sid som du vil

Alle mennesker er forskellige: Vores kroppe har forskellige mål og vi fortrækker at sidde på forskellige måder. Gamerstole er perfekte til dig, der vil være sikker på, at din komfort er millimeterpræcis. Når du vælger din næste gamerstol, så overvej at vælge en stol, hvor du kan indstille armlænenes højde og vinklen på ryglænet. Det er de to primære støttepunkter, når du spiller. Overvej også at anskaffe dig en gamerstol med støttepuder i lænden og bag hovedet, så stolen kan tilpasses din ergonomi.

Overvej desuden de forskellige mærker og modellers forskellige mål. Gamerstole kommer nemlig i forskellige størrelser, som er tilpasset forskellige kroppe. De fleste stole kan justeres i højden, men bredden og sædet varierer i størrelse. Vælg en stol, der passer til din vægt og højde.

Du kan finde de bedste her.

Andre ting at overveje

Overvej blandt andet hvilken prisklasse, du vil købe din gamerstol i. Pris og kvalitet hænger ofte sammen på dette marked. Hvis du gerne vil lave en investering, der holder dig godt kørende i flere år, så overvej om din gamerstol har en metalbund, der sikrer dig en anderledes robusthed end stolene med plastikbunde. Kig også efter stolens blødhed. Du vil gerne sidde rart.

Overvej også hvilket materiale, du ønsker din stol i. De fleste gamerstole er betrukket med PU-læder eller stofbetræk. PU er nemmere at gøre rent end stoffet, men din krop kan ikke trække vejret gennem kunstlæderet. Der er stoffet derimod godt og åndbart.

Der findes efterhånden et væld af gode mærker på markedet. Gamerstole kommer både i neutrale farver, med forskellige esportholds logoer og i stærke farver, der gør det nemt at finde din stol i mængden til LANs.

Anbefalet til dig

Om skribenten Redaktionen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *