Få det bedste ud af efteråret

Efteråret indtræffer altid brat med rødgule blade og kolde aftner. Efter en lang sommer kan det være svært at gribe denne ny og radikalt anderledes årstid an.

Efteråret har imidlertid noget helt unikt at byde på. Både hvad angår natur, mad og vejr er efteråret helt sin egen.

Brug tid på at lave noget sjovt indendørs

Efteråret er en årstid oplagt for indendørs aktiviteter. Ofte ender man med at bruge denne indendørs tid som en tankeløs forbruger af film, bøger og TV.

Selvom medieforbrug kan være en berigende og afslappende aktivitet efter en lang dags arbejde eller skole, bør det gøres brug af i moderation.

Brug i stedet tiden på at lave noget med dine hænder. Skriv den bog du altid har drøm om, lav en perleplade eller strik en sweater.

På den måde kan efteråret også blive en årstid for hele familien. Der er ikke noget mere hyggeligt end at samles rundt om middagsbordet, for at tegne en tegning eller lave en perleplade sammen.

Efteråret er desuden den oplagte årstid at lære håndarbejde såsom at strikke eller brodere. Der er ganske enkelt noget magisk over at gå fra en bunke garn til en smuk stribet sweater.

Nyd naturen

På trods af vejret er efteråret en af de smukkeste tider på året. Man kan derfor med fordel installere en hængesofa med overhæng i baghaven.

På den måde kan du overvære de røde, orange og gule blade falde til jorden helt uden at blive våd eller blæst igennem.

I den rette mundering kan en tur i efterårets natur ligeledes være en sand drøm. Planter og træer er smukke på en afdæmpet måde, og luften har en helt speciel duft.

Selv i den typiske efterårsstorm kan det være enormt underholdende at bruge tid udenfor. Det skaber en helt ny respekt for naturen på den måde at blive rusket i live af vinden selv.

Hold dig sund

Når vi i efterårs- og vintermånederne bruger mere tid end normalt indendørs, bliver vi også nødt til at tage højde for vores sundhed.

For det første er chancen for, at man stadig bevæger sig i samme grad ikke særlig stor. Man kan derfor heller ikke spise den samme mængde mad og regne med, at man stadig holder sin grundform.

Uden naturligt sollys går vi ligeledes glip af en masse vigtige vitaminer. I efteråret og om vinteren er det derfor oplagt at tage vitaminpiller eller andre kosttilskud.

Sørg ligeledes for, at din daglige kost er god og fyldig, og at den er tro mod de danske årstider. Det betyder for eksempel, at du ikke spiser tomater om efteråret og vinteren, da de på det tidspunkt af året ikke er naturligt tilgængelige i Danmark.

Jo mere du spiser råvarer, der helt naturligt er mulige at opdrætte i naturen omkring dig, jo bedre er det for både dig, miljøet og dine lokale landmænd. Det betyder, at det om efteråret kommer til at stå på en masse kål.

Anbefalet til dig

Om skribenten Redaktionen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *