Vær opmærksom på den nye tendens inden for online markedsføring – Advertorials og meget andet

Advertorials

Den almene borger i Danmark bruger forbavsende lang tid på internettet. Derfor er det også vigtigere end nogensinde før, at vi har viden om, hvordan det har indflydelse på vores helbred og dagligdag. Den slags er heldigvis allerede godt på vej. De fleste er opmærksomme på også at komme udenfor og få sig rørt i løbet af dagen, ligesom afhængighed af sociale medier også er et hyppigt samtaleemne blandt særligt unge.

En naturlig udvikling

Et emne, der dog, i stort omfang, har undgået den brede danske befolknings opmærksomhed, er online markedsføring. Danskerne har flyttet mange af deres indkøb online, og derfor er både butikkerne og reklamerne fulgt med. Særligt reklamerne har dog ændret karakter på væsentlige punkter. Når vi færdes online, er vi nemlig ofte pinligt opmærksomme på, at vi konstant bliver bombarderet med reklamer. Derfor er virksomhederne dog også blevet tilsvarende gode til at omgås den slags opmærksomhed. Det gør de ved at tilbyde gratis indhold, hvilket unægtelig er en positiv udvikling. De er nemlig blevet opmærksomme på, at de bliver nødt ti at give os forbrugere noget af værdi, før vi overhovedet gider interagere med dem.

Lær om advertorials

Det har ledt til alt fra sjove internet videoer til brugbare guides. Denne udvikling betyder dog også, at vi, mere end nogensinde før, er udsat for manipulation fra reklamer. Tidligere vidste vi trods alt, hvornår noget var en reklame og hvornår det ikke var. Så skarpt kan vi dog ikke længere adskille ting. Det er det sidste skud på stammen for denne tendens inden for online marketing et godt bevis på. Det er de såkaldte advertorials og dækker kort og godt over reklamer i form af artikler. Det kunne for eksempel være den førnævnte behjælpelige guide til, hvordan du laver egen terrasse, som tilfældigvis også linker dig til det bedste værktøj. Det skal ikke forstås sådan, at advertorials er bevidst misvisende. Langt de fleste advertorials er rettelig annoncemarkerede. Alligevel har advertorials det med at sløre grænsen mellem sandhed og reklame. Måske oftest, når de rent faktisk viser sig at være behjælpelige.

 

Som sagt er det faktum, at vi nu får behjælpelige guides og sjove videoer fra virksomheder med dybe lommer naturligvis en positiv udvikling. Så længe vi er opmærksomme på tendensen og hvordan den manifesterer sig, bør vi derfor prise os lykkelige for advertorials. De forsvinder nok ikke i den nærmeste fremtid. Tværtimod opstår der flere og flere reklamefirmaer, der specialiserer sig i netop at hjælpe andre virksomheder med at lave den slags indhold. Derfor kan vi ikke kun regne med flere advertorials online men også advertorials af bedre kvalitet. Måske kan vi sågar forestille os en fremtid, hvor der ikke er nogen meningsfuld forskel mellem advertorials og artikler, fordi incitamenterne på markedet faktisk leder til bedre og mere retvisende artikler. Det er og bliver et emne til en anden dag. Konklusionen må dog blive, at tendensen inden for online markedsføring har ledt til stadig flere advertorials, og så længe vi ved, hvad det er, er det ikke en dårlig ting.

Anbefalet til dig

Om skribenten Redaktionen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.