Start til fodbold – her er alt udstyret, du skal bruge

drenge spiller fodbold

Sommeren har indtaget Danmark og for mange betyder det, at en ny årgang af unge håbefulde knægte står derhjemme og tikker om at få lov til at starte til fodbold. De unge drenge og piger vil selv ud på græsset og lege Messi eller Ronaldo. Før du går ud og smider hele opsparingen efter de dyreste fodboldstøvler og trøjer, er der lige et par fif, som du skal have med på vejen, inden du sender din søn eller datter til den første fodboldtræning.

Fodboldudstyr – Fodboldstøvler, benskinner og lange sokker

Før man kan starte til fodbold er der selvfølgelig nogle ting, som man skal have. Det vigtigste er selvfølgelig fodboldstøvlerne. Det er næsten umuligt at spille fodbold på græs, hvis man ikke har knopper under sine sko. Især, når resten af holdet spiller i fodboldstøvler. Derudover er det i mange klubber et krav, at man spiller med benskinner – også til træning.

Benskinner er den eneste from for beskyttelsesudstyr, der bruges i fodbold, og er derfor meget vigtigt. Der skal nemlig ikke mange tilfældigheder til, før at man får sparket sin kammerat over benet i stedet for til bolden. For overhoved at kunne bruge benskinnerne kræves et par fodboldsokker. Det er basalt set lange sokker, der kan sidde ud over benskinnerne, og derved holde benskinnerne på plads.

Når du har fodboldstøvlerne, benskinnerne og fodboldsokkerne på plads har du det vigtigste for at starte til fodbold på plads. Nu mangler du kun selve tøjet, der typisk om sommeren vil bestå af et par shorts og en T-shirt. Her kan købes hele spillerdragter for bestemte fodboldhold eller træningssæt fra de forskellige sports tøjmærker. Hvis du i første omgang ikke tænker, at du vil spendere stort, kan du også finde en almindelig T-shirt enten i bomuld eller nylon og et par sporty shorts, som man kan bevæge sig i. Så er du klar til det første møde med bolden og kridtstregerne.

Ekstra udstyr

Har du allerede det basale udstyr, der kræves, når man starter til fodbold, og tænker du vil kigge på lidt ekstra udstyr, kan du f.eks. kigge efter målmandsudstyr. Herved giver du mulighed for at står på mål og derved spille en lidt anderledes rolle på holdet. Hertil kræves først og fremmest et par målmandshandsker. Derudover kan målmandsbukser med indbyggede puder være behagelige at iklæde sig som målmand.

Du kan også kigge efter strømpetape eller velcrobånd til at holde benskinnerne på plads, der samtidig også pepper hele spillerdragten lidt op.

Gode råd, når man skal starte til fodbold

Fodboldudstyr som fodboldtrøjer og støvler fås i alle prisklasser. Hvis du er i tvivl om din søn eller datter virkelig bliver fanget af fodbolden, kan du med fordel købe udstyr i den billigere ende. Derved undgår du at stå med en masse dyrt udstyr i tilfælde af, at fodbolden aldrig bliver en succes. Derudover kan du også med fordel købe en fodbold til derhjemme i haven eller fællesarealet for at stimulere interessen og talentet for fodbold endnu mere i begyndelse.

Anbefalet til dig

Om skribenten Redaktionen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *