Vi mennesker sover i gennemsnit en tredjedel af vores liv, og derfor er din seng også af afgørende betydning. Hvis du ikke sover godt, kan det sagtens skyldes en for gammel eller forkert seng. Den rigtige seng vil sikre dig en god og behagelig nat. Her kan du læse, hvordan du giver dig selv den bedste nattesøvn.
Søvn er afgørende for en sund krop og et godt mentalt helbred
Der er mange gevinster ved at sove godt; din krop og sit sind har nemlig brug for at restituere ovenpå en dags travlhed. Både din krop har brug for at hvile sig ovenpå dagens brug, men særligt også hjernen har brug for en timeout. Får du for lidt søvn, kan det gå ud over din koncentrationsevne og hukommelse. Oveni vil din krop være stresset, hvilket kan resultere i endnu dårligere søvn, fordi stress kan give søvnløshed. Det er derfor vigtigt, at du sikrer dig en god søvn, hvis du skal have det godt til hverdag.
En gammel seng kan være skidt for dig
En seng kan sagtens blive for gammel. Når en seng når omkring de 10 år, vil den automatisk miste noget af sin spændstighed. Er din seng af ældre dato, og føler du dig ikke udhvilet eller får ondt i løbet af natten, kan det derfor bestemt være tid til en udskiftning. Fordi din søvn er så vigtig for dit generelle helbred, er det vigtigt at investere i en god og behagelig seng, der kan sikre dig gode nattetimer. Den rigtige seng afhænger dog i høj grad af, hvem du er, og hvordan du ligger bedst.
Vælg madras til sengen efter din krop
Der kan være stor forskel på, hvad den rigtige seng er for forskellige mennesker. Nogle foretrækker mere hårde madrasser, mens andre helst vil synke helt ned i den. Har du brug for ekstra støtte til kroppen i løbet af natten, kan du få forskellige typer senge, der er ergodynamiske. Ofte vil den rigtige seng forme sig efter din krop, så du ligger godt og behageligt. Den rigtige seng er god at prøve sig frem til. Ved at ligge i forskellige typer af senge, kan du finde ud af, hvordan du ligger mest behageligt.
Hjælp dig selv med den rigtige seng
Udover at sikre dig en god og uundværlig nattesøvn, kan den helt rigtige seng også afhjælpe andre former for ubehag. Hvis du døjer med lidelser såsom vand i benene eller urolige ben, kan en elevationsseng fjerne noget af dit natlige ubehag. Hvis du kan hæve fodenden op, vil det nemlig hjælpe på disse problemer. Hvis din partner eller du selv døjer med snorken, kan det hjælpe, hvis hovedenden kan hæves lidt op.
Stellet hæver madrassen op, så du lettere kan komme i seng
Udover selve madrassen har en seng ofte også et stel. Stellet hæver madrassen fra gulvet, så du lettere kan komme ind og ud af sengen, fordi du ikke skal helt ned på gulvet. Hvor højt fra gulvet selve madrassen skal være, er op til dig. Det kan være en fordel for ældre mennesker at have en høj seng, så de ikke skal bukke i knæene. På børne- eller teenageværelset kan en hævet seng give mere brugbar gulvplads i et lille rum.