Det bedste wellness ophold: 5 vigtige parametre

Hvem elsker ikke at blive forkælet? Om du så er til god mad, en dybdegående massage eller en helt tredje overraskelse, så er der noget særligt over forkælelse.

I ordets betydning ligger hele budskabet: Det handler om at vise omsorg og kærlighed – og det kan sagtens være for en selv! For hvem siger, at det absolut skal være gaver eller overraskelser fra andre? Vi hører så ofte om at ’vi skal huske at forkæle os selv’.

Noget der får de fleste af os til at tænke på forkælelse, er et klassisk wellness ophold for 2. Det er chancen for at slippe hverdagen, stikke af fra det hele og bare nyde hinanden dejlige selskab. Men hvad skal der egentlig til, for at vi får en rigtig god oplevelse?

1. Bobler
De skal næsten være der – både af den ene og den anden slags. Forestil dig øjeblikket: Du sidder i spaafdelingens varme boblebad, i mens du skåler i iskold, piplende champagne. Det behøver ikke være rigtig fransk champagne af den både dyre og tørre slags. Det kan også sagtens være en sød mousserende vin.

2. Massage
Siger vi wellness, siger vi næsten automatisk også massage. Eller i hvert fald en eller anden form for velvære-behandling. En god massage øger velværet, løsner op for spændinger og giver fornyet energi. Det kan være alt lige fra at blive nusset på ryggen og klassiske ansigtsmasker til populær hot stone massage eller zoneterapi. Det kan sågar være manicure. Det handler, som før nævnt om at ’vi skal huske at forkæle os selv’.

3. God mad
Det ultimative wellness ophold skal have noget for både krop og sjæl. Så hvorfor ikke både have mulighed for at slappe af i spaafdelingen og nyde pragtfuld mad i restauranten? Flere hoteller har i dag stort fokus på både køkken og spa. De ansætter dygtige kokke, hvis vigtigste formål er at skabe fantastiske smage, og behandlere, der kan sit kram og får dig til at føles som et nyt menneske.

4. Naturskønne omgivelser
Frisk luft bliver gang på gang fremhævet for sine nærmest terapeutiske egenskaber. Derfor kan du med fordel vælge et ophold i et naturskønt område tæt på skov eller vand. Det kan være vores brusende Vesterhav, en stille sø eller en lysegrøn forårsskov fyldt med fuglesang – Kan du allerede høre idyllen?

5. Morgenkåbe og tøfler
En wellness oplevelse inkluderer naturligvis bløde morgenkøber og tøfler, så du kan efterlade hverdagens stress og jag sammen med kufferten på værelset. Det skal samtidig være i rare, rolige farver og i bløde eller vaflede materialer. Har hotellet også en udendørs sektion, bliver morgenkåben endnu vigtigere!

Der er mange muligheder, når det kommer til formidable oplevelser, som tager sig af dit velvære. Du kan få pakkeløsninger med behandlinger eller 3-retters menu inkl., med eller uden overnatning, og de findes over hele landet – Men fælles for dem alle er, at de helst skal deles med nogen, du holder af.
Hvem skal du have med på et wellness ophold for 2?

Anbefalet til dig

Om skribenten Redaktionen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.