Startside ]
Op ] [ Nyheder ] Klubben ] Lær om bowling ] Web-stedet ] Kontakt ]

Grøndalsvænge Bowlingklub
Nyheder  

 

2012.01.04

Godt nytår 

Vi ønsker alle klubbens medlemmer og venner et godt nytår.

Første træningsaften i det nye år er tirsdag den 3. januar, og klubmesterskabet fortsætter den 10. januar.

   

2011.12.19

Glædelig jul

Vi ønsker alle klubbens medlemmer og venner en glædelig jul.

Bemærk at bowling centret som noget nyt ikke har lukket mellem jul og nytår, så de flittige kan komme til træning  tirsdag den 27. december.

Første træningsaften i det nye år er tirsdag den 3. januar.

2011.12.11

Parkering

Parkering København har overtaget parkeringsforholdene ved Grøndal Centret.

I dagtimerne er der fri parkering. 

Om natten mellem kl 23:00 og 06:00 er der 3 timers parkering med P-skive.

Se også opslaget ved indgangen til bowlingcentret, hvor der står noget om hvor man må parkere i området ved bowlingcentret.

2011.11.28

Årets Spiller

Som noget nyt har vi indført en årlig udnævnelse af "Årets Spiller".

Titlen som "Årets Spiller" er i år blevet tildelt Susanne Boesdal. Vi ønsker stort tillykke med det!

Titlen tilfalder et medlem af klubben som i det forløbne år har gjort noget særligt for klubben. Det behøver ikke at være resultater på banen men kan også være måden vedkommende deltager i klublivet osv. 

Tiltlen bliver offentliggjort ved den årlige julefrokost, efter forudgående afstemning blandt klubben medlemmer.

2011.10.02

bowlingportalen.dk

Det er nu blevet muligt at vælge damer på herreholdene under indtastning af resultater, og de fleste resultater er nu indtastet.

 

2011.09.21

Camilla og Frede

Via DBwF's Webshop kan man købe en dansksproget DVD, som giver noget grundviden om bowlingspillet.

Det er en DVD med bowlinginstruktion for begyndere, og den supplerer godt indholdet af S-træf, som flere af klubbens medlemmer har været på for nylig.

Se mere på siden Lær om bowling.

2011.09.17

bowlingportalen.dk

Det er tilsyneladende ikke muligt at vælge damer på herreholdene under indtastning af resultater fra holdturneringen for tiden.

Vi er i gang med at finde ud af hvordan vi skal gøre, og håber det snart kan lade sig gøre, så vi kan få offentliggjort resultaterne.

2011.09.13

Personlige rekorder

Der er allerede i sæsonens første kampe blevet sat nye personlige rekorder.

Som noget nyt har vi indført at for de spillere der kun spiller på mix-hold gælder en rekord også hvis der kun er spillet 3 serier.

Du kan se rekorderne og reglerne på siden om personlige rekorder.

2011.09.06

bowlingportalen.dk

www.bowlingportalen.dk er kommet i gang, og vi har lavet links direkte til stillingen for vores hold fra siden om holdturnering.

Hvis du bruger disse links for at se stilling og resultater behøver du ikke at logge ind først.

Hvis du vil bruge nogle af de andre feciliteter, er du nødt til at gå via www.bowlingportalen.dk og logge ind.

2011.09.06

Klubmesterskabet

Vi skal til at i gang med klubmesterskabet, og der er ændret en smule i reglerne i forhold til tidligere:

  • Der spilles 2 serier pr. gang.
  • De dage hvor der er træning, tildeles der kun 1 "mødepoint".
  • Hver spiller skal have mindst 15 "mødepoint" for at kunne deltage i finalerunden.

Se alle reglerne på siden om Regler for kvalifikationsrunden
i klubmesterskabet
.

2011.08.15

Holdturneringen

I sæsonen 2011-2012 har vi tilmeldt to 6 personers herrehold og to 3 personers mix hold.

Lige som tidligere spiller damerne med på herreholdene.

De to 6 persones hold har første kampdag den 17. september.
De to 3 personers mix hold har første kampdag hhv. den 3. og den 10. september.

Se de foreløbige turneringsplaner via siden om holdturnering.

2011.06.19

Lær om bowling

Christian har surfet på Internettet hvor han har fundet nogle instruktionsvideoer om bowling, som han har sendt til web-masteren.

Vi har samlet nogle af dem, og håber de kan give lidt inspiration til at få mere viden om bowling.

De første kan du finde på siden Lær om bowling. Hen ad vejen vil der komme flere til.

2011.06.11

30 års jubilæum

I lørdags, den 11 juni 2011, fejrede vi GVBs 30 års jubilæum.

Der var brunch i lokalerne på Vindruevej, der var bowlingturnering i Grøndal Centret, og der var middag og fest om aftenen på Vindruevej.

Vi havde en rigtig hyggelig dag med både godt selskab og godt vejr.

Se billeder på siden om 30 års jubilæum.

2011.05.11

Holdturneringen

De sidste kampe for vores to hold i holdturneringen er spillet, og det blev desværre ikke til nogen medaljer i år.

På 2. holdet var holdets resultat i den sidste kamp omkring gennemsnittet, men til der blev sat to nye rekorder.

På 1. holdet, som lå til en 3. plads inden den sidste kamp, gik det rigtig skidt. Holdet måtte se sig slået 0-10, og endte dermed på en 4. plads uden medaljer.

Se mere via siden for holdturnering.

2011.05.11

Klubmesterskab

Finalerunden i klubmesterskabet er færdigspillet. Klubbens nye klubmestre er Lonni og Made, og vinderne af B-mesterskabet er Kirsten og Torben.

Du kan se resultaterne på siden om klubmesterskab og alle klubmestrene på siden om klubmestre.

2011.04.20

Venskabsturnering
 -> Familiebowling

Desværre kan Viking Rønne Bowlers ikke komme til den planlagte venskabsturnering i juni måned, som derfor er aflyst.

Da de fleste allerede har reserveret dagen, og vi har banerne til rådighed, holder vi Familiebowling i stedet for.

Der vi snart blive udsendt indbydelse med nærmere information.

2011.03.31

Spillermødet flyttet

Spillermødet er flyttet, og bliver holdt den 19. april 2011.

Da vi ikke kunne få et mødelokale på den oprindeligt planlagte dato, har vi valgt at flytte det.

2011.03.31

Antropologisk undersøgelse

Det er ved at være et stykke tid siden, men i foråret 2009 havde GVB besøg af tre antropologistuderende, som foretog en undersøgelse af vores adfærd i klubben.

De lagde vægt på at deres analyse ikke kan bruges videnskabeligt, men derfor er det nu meget sjovt at læse om deres iagttagelser.

Du kan se resuméet siden om antropologisk undersøgelse.

2011.03.27

S-træf 1

Der er planlagt et S-træf 1 til den 4. september 2011. S-træf 1 er en bowlingskole for voksne, og omfatter teori og praktik i grundspillet og nogle af spillesystemerne.

S-træf 1 lapper derfor over det bowlingkursus vi har holdt i GVB i efteråret 2010, men det kan dog alligevel anbefales at deltage. På S-træf 1 vil man kunne få det samme forklaret på en anden måde, og man kan møde andre bowlingspillere i samme situation som en selv.

2011.01.11

Generalforsamling flyttet

GVBs årlige generalforsamling er flyttet, og bliver holdt den 12. marts 2011.

Da der var for mange der ikke kunne deltage på den oprindeligt planlagte dato, har vi valgt at flytte den.

2011.01.03

Godt nytår 

Vi ønsker alle klubbens medlemmer og venner et godt nytår.

Første træningsaften i det nye år er tirsdag den 4. januar.

2010.12.13

Glædelig jul

Vi ønsker alle klubbens medlemmer og venner en glædelig jul.

Bemærk at bowling centret har lukket hen over julen, og vores sidste træningsaften er tirsdag den 14. december.
Derfor er vores julehygge efter træning flyttet til den 14. december.

Første træningsaften i det nye år er tirsdag den 4. januar.

2010.12.06

Bowlingkursus

Vi har nu haft alle tre lektioner i vores bowlingkursus, og lært lidt af det helt grundlæggende om bowling.

Vi har hermed fået en kort teoretisk introduktion til grundspillet, vi har også prøvet at udføre nogle øvelser i praksis på banerne.

Der er således grundlag for at arbejde videre med det til de almindelige træningsaftener, men der går nok lige et par gange eller mere før det helt sidder fast.

2010.11.20

GVB på Facebook

GVB er kommet på Facebook.
Der kan vi alle boltre os med at dele kommentarer, billeder og andet vi måtte have lyst til at dele.

På Facebook kan alle let selv komme med indslag, meninger, billeder og andet. Det er let og gratis at oprette en profil på Facebook, men der er et par ting man skal huske på, når man bruger Facebook.

Se mere på siden om Facebook.

2010.11.01

Ekstra træningsbaner

Vi har fået udvidet vores træningstid om tirsdagen. I tidsrummet fra kl. 19-20 har vi banerne 9 til 20, og som noget nyt har vi fået banerne 11 til 14 fra kl. 20-21.

Der vil stadig være fællestræning fra kl. 19 -20. Har man lyst til et ”ekstra” spil efter kl. 20 vil dette nu være muligt, men banerne kan IKKE reserveres på forhånd. De fordeles mellem de medlemmer som har lyst til at spille den pågældende dag.

2010.10.18

GVB i TV2 Bornholm

2. holdet spillede den 16/10 kamp i Rønne og fik store klø, men til gengæld var TV2 Bornholm på besøg. Så nu er 2. holdet blevet tv-stjerner :-)

Ud over GVBs kamp mod Viking Rønne Bowlers var der også kamp mellem BBK 95 og Sporvejene.

TV2 Bornholm var tilstede, filmede lidt af spillet, og interviewede repræsentanter for de to bornholmske klubber.

Se klippet her: Bowling i Rønne

2010.10.18

Personlige rekorder

I løbet af de første kampe i sæsonen er der sat en ny personlig rekord, og der er kommet nogle 1. gangs registreringer.

Første gang man spiller alle serierne i en turneringskamp eller et stævne registreres resultatet.

Hver gang man derefter forøger sit resultat registreres dette som en personlig rekord.

Du kan se rekorderne og betingelserne på siden om rekorder.

2010.10.03

Bowlingkursus

Vi har haft den første lektion i vores bowlingkursus, og lært lidt af det helt grundlæggende om bowling.

Kursets indhold er ændret en smule i forhold til det oprindeligt annoncerede.

På denne lektion hørte vi lidt om sko og kugler, noget om pointberegning, noget om banens opbygning og spillelinen, og noget om hvor og hvordan man bør stå når man starter.

Vi prøvede også at udføre det i praksis på banerne, men der går nok lige et par træningsaftener eller mere før det helt sidder fast.

2010.09.23

Nyt layout af Web-sted

Vores Web-sted har fået nyt layout, og indholdet er blevet lidt mere tilgængeligt.

Det var vel også ved at være på tide, for det tidligere layout har en del år på bagen.

Hvis du har idéer til at gøre det endnu bedre, er de velkomne.

Nyt layout:

Gammelt layout:

2010.09.13

Holdturneringen

Så har begge hold spillet den første kamp, og det er gået fint.

1. holdet har vundet deres 6-4, vi ønsker tillykke med den gode start.

2. holdet har tabt deres 2-8, men da det er første turneringskamp for flere af spillerne, er det flot, og vi ønsker tillykke med de 2 points.

Du kan se mere om det og den foreløbige plan for holdturneringen via siden om holdturnering.

Du kan også se bowlinghallernes adresser vi det nye link til KBUs oversigt.

2010.august

Bowlingkursus

I løbet af efteråret holder vi et bowlingkursus. Kurset er for begyndere, men alle kan have glæde af at deltage.

Kurset består af 3 dele, hvor der hver gang først er teori kl. 18-19, og derefter praktik på banerne kl. 19-20. Det svarer til det vi havde i 2005, og indholdet er følgende:

  • På 1. del arbejder vi med det grundlæggende omkring opstilling og igangsætning.
  • På 2. del arbejder vi med det grundlæggende omkring tilløb og afslutning.
  • På 3. del arbejder vi med spillelinier, dvs. hvordan man "orienterer sig på banen".

2010.august

Sæsonstart på nye baner

Så er træningen kommet i gang efter sommerferien, og det på nogle dejlige renoverede baner.

I løbet af sommerlukningen er banerne blevet renoveret. Bl.a. er der kommet laminat på banerne og tilløbsbanerne i stedet for den tidligere træbelægning. Det var vist nok de sidste træbaner i landet. Desuden er maskinerne blevet forbedret, og der er foretaget diverse andre forbedringer.

2010.maj

Bronze i holdturneringen

Efter en spændende finale, hvor hele tre hold havde mulighed for at kvalificere sig, lykkedes det vores 1. hold at bevare 3. pladsen og få bronzemedaljer. Du kan se slutstillingen på infosport.

Tillykke med resultatet.

2010.maj

Klubmesterskab

Finalerunden i klubmesterskabet er færdigspillet, og vi ønsker Lisbeth og Made tillykke med sejren!

Vi ønsker også Freddy tillykke med sejren i B-mesterskabet.

Og så ønsker vi Made tillykke med at have vundet klubmesterskabet flest gange i træk.

Du kan se resultaterne på siden om klubmesterskab og alle klubmestrene på siden om klubmestre.

 


Copyright © Grøndalsvænge Bowlingklub
Senest opdateret: 08. januar 2012
Kontakt web-master