Startside ] Nyheder ] Klubben ] Lær om bowling ] Web-stedet ] Kontakt ]
Turneringer ] Papirer ] Venskabsklub ] Historie ] [ Antropologisk . . . ]

Grøndalsvænge Bowlingklub
Antropologisk . . .  

 

Besøget


I foråret 2009 havde GVB besøg af tre antropologistuderende som foretog en undersøgelse af vores adfærd i klubben.

De lagde vægt på at deres analyse ikke kan bruges videnskabeligt, og som Rasmus skrev da han sendte et resumé af analysen:
"Jeg skal igen gøre opmærksom på at vi har et meget begrænset teoretisk grundlag for vores udtalelser, og at de derfor ikke kan ses som videnskabelige på nogen måde."

Men derfor er det nu meget sjovt at læse om deres iagttagelser.

Du kan se resuméet her ved siden af.

Rapporten

Som sagt handler vores rapport primært om de metoder vi har brugt, men vi har dog skrevet en halv sides analyse, som vi hermed sender videre i revideret form. Vi er som sagt ikke i stand til at konkludere særlig meget eller professionelt da vi er ret nye i faget.

Vi fandt ud af, at for langt de fleste bowlere er sporten og fællesskabet omkring bowling lige vigtigt. Samværet og sammenholdet mellem spillerne både inden, under og efter spillet lader til at være essentielt for de medvirkende.

Vi lagde mærke til at spillet er præget af en række små ritualer og ”gentleman-regler”. Det vi lagde mest mærke til er den high-five, der ofte følger et godt skud. Vi tror, at de faste rammer, der præger bowlingaftenen medvirker til at skabe et sammenhold, hvor også nye medlemmer kan inkluderes samtidig med, at der blandt de medlemmer, der er i familie opretholdes og styrkes et allerede eksisterende fællesskab.

Desuden tror vi, at fordi bowling i høj grad er en sport, der er tilgængelig for mange, giver det en god mulighed for at skabe fællesskab, også på tværs af generationer. Det er dog vigtigt, at en person besidder nogle sociale evner, hvis han eller hun skal kunne integreres i det eksisterende fællesskab medlemmerne imellem.

Umiddelbart vil dette nok virke som en ret irrelevant analyse for jer som bowlere, men vi har også tænkt over hvilke af vores observationer i kan drage nytte af som klub. Det kunne for eksempel være brugbart i jeres søgen efter nye medlemmer, at have et større fokus på det sociale aspekt, eftersom det jo er klart at dette er en ligeså stor del af bowlingen som selve spillet.

M.v.h. de unge antropologer

 


Copyright © Grøndalsvænge Bowlingklub
Senest opdateret: 10. marts 2012
Kontakt web-master